Sig det med ord – og bliv top of mind!

Tekster – er det ikke ikke blot en række ord, der har til formål at beskrive dine produkter, ydelser eller forretning?

Jo. Og nej.

De tekster, du skriver, har selvfølgelig et praktisk formål – at oplyse. Men det er så meget mere end dét. For ved at vælge de helt rette ord og sammensætte en tekst, der tænker ud over praktik, kan du opnå større resultater end et engangskøb!

Dét kræver dog mere end en generisk tekst eller et intetsigende nyhedsbrev. Dét kræver storytelling.

Men hvad hulen er storytelling, hvorfor er det så vigtigt, og hvordan får du succes med det? Dét får du svaret på her.

 

Hvor vigtige kan tekster overhovedet være?

Meget vigtige! Når du begynder at arbejde aktivt med dine tekster og bevæger dig over i den ædle kunst om storytelling, så bevæger du dig samtidig ind på ét af marketings vigtigste territorier: Branding. Og når dét bruges korrekt, så virker det altså. For branding omhandler andet end dine enkelte produkter – det handler om det overordnede udtryk af din forretning.

Og ja, det lyder stort og forkromet. Men det behøver det ikke at være – så længe det er konsekvent.

 

Den helt rigtige og knivskarpe tekst kan være guld værd for dig, og kan bl.a.:

  • Være med til at styrke din forretning vha. øget brandawereness
  • Skabe gode og loyale kunderelationer, der får dem til at vende tilbage – gang på gang
  • Holde dig top of mind hos din målgruppe
  • Øge brugerinteraktionen
  • Være et værdifuldt salgsværktøj

Du har en masse at vinde – og meget lidt at tabe ved at satse på dine tekster. Og prioritere dem.

Manglende tekst eller den forkerte tekst kan derimod skræmme potentielle kunder væk – de mister interessen, og du mister en potentiel konvertering.

Så for at besvare det allerførste spørgsmål: Dine tekster skal beskrive din forretning og det, du tilbyder. Men de skal gøre det bedst muligt, så du ikke ryger i glemmebogen, så snart dine kunder har pakket dankortet væk igen. Og dét kan du forhindre med storytelling.

 

 

Hvad er storytelling?

Helt enkelt stillet op, så betyder storytelling, at du skriver dine tekster i et mere fortællende, livligt og personligt sprog.

Det er ikke kun det, du siger, men hvordan du siger det. Det handler om at vække følelser hos modtageren med din tekst. Og det kan være alt fra glæde og empati til sorg og fortvivlelse – når modtageren føler noget, er der større chance for, at de reagerer på det.

I et forretningsøjemed er storytelling kunsten at kunne sælge på en autentisk, relevant og underholdende måde – og gør du dét, så er det et fremragende relationsskabende værktøj mellem din målgruppe og dig.

 

 

Hvordan bruger du storytelling i din markedsføring?

Med storytelling tillægger du dit produkt og dit brand en værdifuld betydning. Du iscenesætter det, som du kan tilbyde over for din målgruppe – og hér betyder ord faktisk enormt meget, når vi snakker salg og markedsføring.

Forestil dig det samme scenarie i billeder: Vil du gerne se et simpelt billede af en lysestage på en hvid baggrund? Eller vil du hellere se lysestagen i et setup med fed indretning og masser af inspiration? Det sidste er klart federe, ikke? Det samme gør sig gældende for tekst – dine læsere vil gerne forkæles og inspireres.

 

Tiltræk de rigtige kunder

Som tidligere nævnt, så kan storytelling, brugt korrekt, være et fantastisk værktøj til at danne loyale relationer virksomheder og kunder imellem. Med storytelling kan du tale mere direkte til din målgruppe, end du kan med almindelige og relativt kedelige fakta. Du rammer altså målgruppen skarpere – både i hjernen og hjertet. Det er din vej til at fortælle, hvem du er, og hvad du kan.

Udnyt den mulighed og stå endnu skarpere end før.

 

Styrk dit brand!

Storytelling og tekstforfatning er én del af dine markedsføring. Det vil aldrig være løsningen på alt, men indgår i mange aspekter, og mangel på tekst kan virkelig have store konsekvenser.

Det er et værktøj til at forvandle dine materielle genstande til en mere levende fortælling, som målgruppen kan spejle sig i og se sig selv købe – ja, faktisk ikke leve uden.

Storytelling kan skabe en mere loyal relation mellem dig og din målgruppen, og det fungerer både på din hjemmeside, dine sociale medier, nyhedsbreve mv. Mennesker elsker historier, og vi vil hellere bruge tid på at læse små fortællinger end kolde fakta. Vi husker dem simpelthen bedre – og du forbliver top of mind hos din modtager!

 

En indskudt bemærkning om SEO

Storytelling lyder måske blødt og sødt, men tag ikke fejl, der er rigtig meget at hente med værktøjet! Storytelling er nemlig ikke kun godt for din branding, det er også godt for din SEO – og især din dwell time og bounce rate.

Jo højere dwell time, du kan opnå med en tekst, jo bedre. Det betyder nemlig, at brugerne læser din tekst og ikke skipper væk fra dit site – og dét er altid et godt udgangspunkt for en konvertering. Samtidig giver godt og fængende indhold brugeren lyst til at blive og måske endda læse videre andre steder på dit side. Og hvis dét er tilfældet vil du også få en lavere bounce rate, som angiver, hvor stor en del af dine besøgende, der forlader siden efter kun én sidevisning.

Og hvad skal det gøre godt for, tænker du måske? Tjo, såmænd bare din synlighed på Google. For hvis du opnår høj dwell time og lav bounce rate, signalerer dét til Google, at du har relevant og godt indhold på din side, og eftersom Google er til for at please brugerne, så er dét noget, der gør Google glad – rigtig glad!

 

Prioritér dine tekster

Og her snakker vi både på dine kategorier, produkter og om dit eget brand. Dét genererer ikke bare mere trafik til din hjemmeside – men også den rigtige trafik. Uden tekst misser du en masse muligheder for, at kunderne vælger netop dig til deres næste køb.

Det er ret simpelt: Fortæl din og dit brands historie, forbliv top of mind, duk op de rigtige steder på nettet – og oplev dine kunder komme igen og igen… og igen!

 

 

Hvordan får jeg succes med storytelling?

Storytelling og tone of voice går hånd i hånd, ja, det er nærmest uadskilleligt. For din historie skal jo fortælles på en bestemt måde – din måde. Og derfor skal du først og fremmest finde frem til din tone. Hvordan skal du kommunikere med din målgruppe og formidle dine budskaber? Start her.

Når dét er nogenlunde på plads, så lad os se på, hvad du skal have i mente, når du arbejder med din storytelling.

 

1. Vær autentisk

Okay, lad os bare slå én ting fast med det samme: Brugerne er ikke dumme, og de ved godt, hvornår du prøver at binde dem noget på ærmet – og dét bryder de sig ikke om.

Du behøver ingen vanvittig eventyrlignende fortælling for, at din storytelling virker. Så lad være med at opfinde en. Vær transparent og ærlig, dét skaber et oprigtigt narrativ, som din målgruppe er meget mere tilbøjelig til at interagere med.

Så find din vinkel, og brug den. Bruger du f.eks. kun lokale råvarer, er du en familieejet virksomhed med værdier herefter, har du udelukkende håndlavede produkter? Hvad er særligt ved dig?

 

2. Forstå dine kunder

Hvis du skal ramme din målgruppe kommunikativt, skal du vide, hvad de går og tumler med, og hvad der betyder noget for dem. Og bruge det i din kommunikation. Du skal selvfølgelig ikke forcere det ind i din storytelling, men brug din historie til at vise, hvordan du imødekommer deres behov.

Hvis intet i din kernefortælling ræsonnerer med din målgruppe – har du så fat i den rigtige målgruppe?

 

3. Tal med og til følelser

Følelser er en vigtig del af enhver fængende historie – og storytelling er ingen undtagelse. Du bliver sikkert bombarderet med massevis af reklamer og produkter dagligt, der prøver at overtale dig til køb ved at nævne tekniske specifikationer og egenskaber, men husker du dem?

Når du knytter følelser og stemninger til dit brand og produkter, så hjælper det forbrugerne med at huske dig.

Lad os tage tidligere omtalte lysestage: Den bruges ikke bare til at lyse svagt op i stuen. Nej, den bruges da til at “sætte den perfekte romantiske atmosfære, når skæret fra lysestagen danser rundt i rummet, hvor din middag for to står klar – toppen af kransekagen på en aften med én, du elsker”.

Få din modtager til at føle med en hovedperson eller handling i din fortælling ved at sætte dem i situationer, som de følelsesmæssigt kan relatere til – opstil scenarier og menneskeliggør din historie!

 

4. Keep it simple

Bare fordi du skal opstille relaterbare scenarier, så behøver de hverken være lange eller snørklede. Faktisk er en simpel historie oftest mere effektiv, fordi de er nemmere at huske og nemmere at fordøje.

 

5. Skab værdi for din målgruppe

Dine tekster og storytelling skal give mening for din målgruppe, så du skal altid have dem for øje.

Derfor er det vigtigste ord, du kan bruge i din markedsføring, ’du’. For vi taler til vores målgruppe, og det vi taler om, skal give værdi for dem. Det er vigtigt at være klar i spyttet om, hvorfor du eller dit produkt giver mening for din målgruppe – hvordan skaber du værdi for dem?

 

6. Vær konsekvent

Sidst, men absolut ikke mindst: Du skal holde fast i din historie, tone of voice og stil på tværs af medier og over tid. Det betyder ikke, at du aldrig kan gå i en anden retning. Men hvis dine tekster stikker i øst og vest, gør det kun din modtager forvirret, og så opnår du ikke det famøse top of mind-stadie og alle de fordele, der følger med dét.

Så brug de samme farver, logo og slogan på både dine digitale og trykte medier – repetitionen øger din brandawereness. Og hold fast I dine sproglige stil og de historier, du bygger op omkring dit brand og produkter – med tiden bliver det også mere naturligt for dig at eksekvere.

Picture of Camilla Jørgensen
Camilla Jørgensen
SoMe og E-mail Marketing Specialist
Indhold
Har du brug for rådgivning?

Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere omkring vores produkter eller andet?