En familieejet virksomhed med ønske om vækst og en stærk identitet
Christoffersen Guld Sølv Ure har et stort ønske om at vækste deres webshop og fire fysiske butikker markant. De vil gerne være en af danskernes foretrukne smykkebutikker, og det kræver en dedikeret markedsføringsindsats på tværs af alle kanaler.
I vores samarbejde med Christoffersen Guld Sølv Ure har vi stillet helt skarpt på en helstøbt og holistisk indsats på tværs af hele marketingpaletten. De har både Sociale Medier, Google Ads, E-mail Marketing, Tekstforfatning og SEO hos os, som danner rammen for den vækst, som kunden har et ønske om at realisere. Et tæt samarbejde og et fælles mål gør, at vi lykkedes med at indfri kundens mål løbende.
Vi har i arbejdet med Christoffersen Guld Sølv Ure skabt vækst ud fra tanken om, at en stærk plan med ambitioner og mål samt en strømlinet indsats på tværs af kanaler er den rigtig vej til vækst. Løbende er produkter og budgetter blevet vurderet samt justeret, så vi kan skabe en stabil men konsekvent vækst til stor fordel for kunden og forretningen. Tillid og mod er nøgleordene i samarbejdet.
En god relation og tillid sikrer et stærkt samarbejde
Hos OnlinePlus vægter vi langvarige relationer med vores kunder højt, og når det kommer til Christoffersen Guld Sølv Ure har samarbejdet også adskillige år bag sig. Det gør, at vi står, hvor vi gør i dag. Resultatskabende og fulde af digitale ambitioner.
Vi har mange kunder i huset – og vi er stolte af at arbejde sammen med dem alle. Christoffersen Guld Sølv Ure har været i huset i flere år, og derfor værdsætter vi også samarbejdet lidt ekstra, fordi kunden altid har haft stor tillid til vores arbejde. Da vi satte en Customer Success Specialist på, tog kunden også godt imod vores nye idéer og tiltag – og det betyder meget, når vi skal arbejde så tæt sammen. Den gode relation har også bidraget til, at vi kan levere så gode resultater til kunden gennem dialog, sparring og hårdt arbejde.
Gode relationer og indsatser kræver tid og ressourcer, og derfor afholder vi sammen med Christoffersen Guld månedlige fysiske møder, så vi kan strømline vores indsats på de forskellige produkter og sørge for, at vi hele tiden spiller på de samme tangenter. Det har givet stor værdi til samarbejdet og ikke mindst sørget på, at resultaterne hele tiden stemmer overens med de opsatte mål.