Julehilsen 2025

💫 Kære kunder, samarbejdspartnere og venner af huset 💫

Når vi ser tilbage på året, der er gået, fyldes vi først og fremmest med både stolthed og taknemmelighed. 2025 har på mange måder været et år i forandring – både i branchen, i organisationen og i hverdagen i OnlinePlus💚

AI har uden tvivl domineret overskrifterne, og udviklingen går stærkere end nogensinde før. Vi følger naturligvis med og arbejder kontinuerligt på at integrere de løsninger, der giver reel værdi. Men samtidig er det også vigtigt at træde et skridt tilbage, tænke os om og ikke løbe med, bare fordi alle andre gør det. Vores fokus er – og bliver – at vælge de rigtige løsninger, ikke de hurtigste✅

Internt har året budt på flere lyspunkter. Vi har blandt andet fået en ny kollega ind i vores ledergruppe, hvilket har løftet dynamikken, energien og samarbejdet i vores marketingafdeling. Det har været en fantastisk tilføjelse til teamet. Sune Roed både mærkes og ses i hele huset🌟

I maj tog vi et vigtigt skridt for vores kollegaer med børn, da vi indførte “barnets ubegrænsede sygedage”. Det har skabt en helt ny tryghed og fleksibilitet i hverdagen – noget som både medarbejdere og ledelse er meget stolte af. Det er et godt statement for hvor vi gerne vil hen som arbejdsplads og hvordan vi også har et ansvar i branchen🍼

Vi slutter 2025 af med at indføre en ”sorg politik”. Ingen af vores kollegaer skal stå i en krise uden at vide hvordan de er sikret ift. deres job og hvilken støtte de har fra huset❤️‍🩹

Vi har afleveret vores regnskab for 24/25, og vi kom meget positivt ud på den anden side. Det er i høj grad vores kunder og medarbejderes fortjeneste – tak for samarbejdet, tilliden og alle de gode projekter og aftaler vi får lov til at løfte hver dag🤩

På kundesiden har vores store fokus på churn båret frugt. Vi ligger historisk lavt, og det er et direkte resultat af vores målrettede indsats for at være tættere på vores kunder og styrke den personlige dialog. Det arbejde fortsætter vi naturligvis – relationen til vores kunder betyder alt for os.

Socialt fik vi også et nyt tiltag på banen: “Oktober fredagsbar” i uge 42. Det blev en kæmpe succes som samlede både venner af huset, samarbejdspartnere, familie og kollegaer, til en virkelig hyggelig eftermiddag. Det er en stor fornøjelse for os at åbne vores lokaler op til en hyggelig dag/aften, for vores matrikel skal kunne andet end bare være en arbejdsplads. Det gør vi helt sikkert igen i 2026👏

Og så runder vi året af med en sød nyhed: der er mange små OnlinePlus-babyer på vej. Vi glæder os til at følge det hele – og mindst lige så meget til at byde vores kære, barslende kollegaer velkommen tilbage, når tiden er inde hashtag#babyspam

Vi ønsker jer en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår⭐
Vi ser frem til endnu et stærkt samarbejde i 2026💪
De varmeste julehilsner fra Sofie Haurum RasmussenSune RoedJeppe Majgaard og Malene Bruun Hansen💚

Indhold
Har du brug for rådgivning?

Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere omkring vores produkter eller andet?