I år valgte vi at fokusere på en strategi, hvor vi bl.a. kørte Black Week for vores kunder fra fredag den 22. november – allerede inden selve Black Friday d. 29. november. Denne tilgang sikrede ikke bare en mere jævn og profitabel vækst gennem hele ugen, men gjorde også vores kunder mindre afhængige af selve Black Friday som enkeltstående dag.
Og resultatet? Glade kunder og stærke resultater på tværs af hele perioden.
Top-3 største omsætning
Inspirerende vækstcases
Vi elsker at se vores kunder udvikle sig og opnå vækst, og i år har vi haft fornøjelsen af at være vidner til flere imponerende resultater. Når vi ser tilbage på november måned og sammenligner den med samme periode sidste år, står det klart, at flere af vores kunder har opnået markante forbedringer og vækst, som vi er utrolig stolte over at have bidraget til. Disse resultater er et bevis på det stærke samarbejde, dedikationen og strategien, der ligger bag vores fælles indsats.
Her er nogle af de mest bemærkelsesværdige cases, når vi sammenligner hele november med sidste år:
En stærk case fra en mindre virksomhed
En specialiseret nicheforhandler inden for madlavningsudstyr og opskrifter har opnået en bemærkelsesværdig milepæl i november måned.
Virksomheden formåede ikke blot at nå en imponerende omsætning på over 500.000 kr., men samtidig at styrke deres økonomiske fundament ved at øge profitten med hele 32%. Det stopper dog ikke her – antallet af ordrer steg også med 17%, hvilket vidner om en stigende interesse og tilfredshed blandt deres kunder. Dette er et fremragende eksempel på, hvordan en målrettet indsats med fokus på bundlinjen, kvalitet i produkterne og en stærk kundeoplevelse kan føre til exceptionelle resultater.
Vi glæder os til at følge den fortsatte rejse mod endnu større succes!
Årets vilde case: Sportstøj i et nyt format
Blandt årets mest interessante cases finder vi en forhandler af sportstøj. De har formået at finde en hul i markedet og skabe en kæmpesucces på at sælge sportstøj på en anderledes måde. Med en 7-cifret omsætning i perioden var de virkelig flyvende – og det har været så fedt at arbejde sammen med dem!
Den dedikation og passion for eget produkt og forretning har fået dem så langt allerede, og en lyst til hele tiden at vækste og arbejde fremad er deres største styrke. Det har virkelig givet dem en god afslutning på 2024, og det er en kunde, vi virkelig nyder at arbejde sammen med.
Årets Black Week-resultat var mere end godkendt, og vi er max klar til at arbejde endnu hårdere i 2025.
Fokus på bundlinjen i et udfordrende år
2024 har været et udfordrende år for mange, der er inden for ecommerce-branchen, og derfor har vi haft stort fokus på at skabe en sikker ROI for vores kunder. Det har i nogle tilfælde betydet, at væksten ikke har været det primære fokus – men at bundlinjen til gengæld har stået stærkt.
Dialogen om at finde den rette balance mellem vækst og lønsomhed har fyldt mere end nogensinde og har gjort vores arbejde endnu mere interessant og meningsfuldt. Vi er stolte af at kunne støtte vores kunder i at navigere gennem et udfordrende marked med succes og ser frem til at fortsætte dette vigtige arbejde.
Vi glæder os til at fortsætte den gode energi og levere endnu flere resultater i december.
Selvom vi kun skriver d. 9. december, er mange af vores kunder fortsat de gode takter fra Black Friday ind i julehandlen.
Michael Hornhaver Mortensen, Product Owner Google Ads